IT-ordbogen

Det program, du bruger til at se hjemmesider med. Eksempel: Chrome, Edge, Safari og Firefox er browsere.

Et system, du bruger til at oprette, redigere og udgive indhold på en hjemmeside – uden at skulle kunne kode. Eksempel: Platformen er bygget på CMS'et Umbraco. Det, du logger ind i, kalder vi backoffice. Læs mere om backoffice.

Navnet på hjemmesiden – den del af adressen, folk skriver i browseren. Eksempel: guide.cabana.dk eller kommune.dk.

Det sted, hjemmesiden 'bor'. Hjemmesidens filer og data ligger på en server, som er tændt døgnet rundt, så siden altid kan vises. Eksempel: Når I ikke selv skal have en server stående, er det fordi hostingen er en del af platformen.

At hjemmesiden automatisk tilpasser sig skærmen – computer, tablet eller mobil. Eksempel: En tabel med tre kolonner på computeren kan blive vist som en lodret liste på mobilen.

En kraftig computer, der står et andet sted og 'serverer' hjemmesiden for de besøgende. Eksempel: Når mange besøger hjemmesiden på én gang, er det serveren, der skal klare trykket.

Den fulde adresse til én bestemt side. Eksempel: https://guide.cabana.dk/manualer/komponenter er URL'en til oversigten over komponenter.

En sidetype til tekstindhold, hvor brugeren kan dykke ned i ét emne. Eksempel: En side om 'Sådan søger du om parkeringstilladelse'. Læs mere om artikelsider.

Hoveddelen af siden mellem header og footer – der hvor tekst, billeder og komponenter ligger.

En lille linje med links, der viser, hvor på hjemmesiden du er, og hvordan du kom dertil. Eksempel: Forside › Borger › Affald › Storskrald.

Den nederste del af siden. Indeholder typisk kontaktoplysninger, genveje, sociale medier og links til cookie- og tilgængelighedserklæring. Læs mere om footer.

Den første side, man lander på, når man skriver domænet. Den skal give overblik og hjælpe brugeren videre.

Det øverste område på siden – typisk med logo, menu og søgefelt. Den er den samme på alle sider.

En komponent med et stort billede eller farvefelt øverst på siden, ofte med en overskrift og en knap. Eksempel: Et billede af byens havn med teksten 'Velkommen til kommunen' og knappen 'Find selvbetjening'. Læs mere om hero.

En byggeklods, du kan sætte ind på en side – fx tekst, billede, accordion, video eller CTA-banner. Eksempel: Når du klikker på 'Tilføj indhold' i backoffice, vælger du en komponent.

En side, som en bestemt målgruppe eller kampagne skal 'lande' på. Eksempel: En side for en rekrutteringskampagne, som der linkes til fra Facebook-annoncer.

Links til hjemmesidens vigtigste sider, så brugeren kan finde rundt. Eksempel: Menupunkterne Borger, Erhverv og Politik. Læs mere om menu.

En oversigtsside, hvor du med komponenter samler og viser vej til flere undersider. Eksempel: Siden 'Affald og genbrug', der linker videre til tømning, storskrald og genbrugspladser. Læs mere om sektionssider.

Et smalt felt i siden af en artikel med ekstra information eller genveje. Eksempel: En boks med 'Kontakt Borgerservice' ved siden af artiklen. Læs mere om sidebar.

En side, der ligger under en anden side i hjemmesidens struktur (træstrukturen i backoffice).

Et link, der springer til et bestemt sted på samme side. Eksempel: Linkene i artikelmenuen øverst på en lang artikel, eller et 'Til toppen'-link. Læs mere om ankerpunkter og artikelmenu.

En opfordring til handling – typisk et link, der er formateret som en tydelig knap, så flere klikker på det. Eksempel: 'Søg om plads her' eller 'Tilmeld dig nyhedsbrevet'. Læs mere om CTA-banner.

Et link, der ikke virker længere, fordi siden er slettet eller har skiftet adresse. Brugeren ender på en fejlside. Eksempel: Du sletter en gammel nyhed, men en anden side linker stadig til den.

Et link, der fører til en anden hjemmeside. Eksempel: Et link fra kommunens side til borger.dk.

Et ord, billede eller en knap, man kan klikke på for at komme videre til en anden side eller fil.

Et link, der fører til en anden side på samme hjemmeside. Eksempel: Et link fra en nyhed til siden om åbningstider.

Den tekst, man klikker på. Den skal fortælle, hvor linket fører hen – ikke bare 'klik her'. Eksempel: Skriv 'Se åbningstider for genbrugspladsen' i stedet for 'Læs mere her'.

En samling af faste regler og byggeklodser – farver, skrifttyper, knapper og komponenter – så alle sider ser ens ud.

De farver, der bruges konsekvent i designet. Eksempel: En primær grøn, en sekundær blå og en neutral grå.

Et usynligt net af kolonner og rækker, som indholdet placeres efter, så siden ser ordentlig og ensartet ud. Eksempel: Tre nyhedskort ved siden af hinanden står i et grid med tre kolonner.

Hvordan elementerne – tekst, billeder og knapper – er placeret på siden.

Ekstra luft over eller under en komponent. I platformen kan du slå 'margin top' eller 'margin bund' til, hvis to komponenter står for tæt.

Valget af skrifttyper, størrelser og afstande. Eksempel: Overskrifter i fed og større skrift, brødtekst i en let læselig størrelse.

Tom plads uden tekst og billeder. Den gør siden rolig og lettere at læse. Eksempel: Margin bund er en måde at skabe whitespace på.

Den fejlside, der vises, når en side ikke findes. Eksempel: Brugeren klikker på et gammelt link til en side, som er slettet. Læs mere om fejlsider.

En kort beskrivelse af et billede. Den læses op af skærmlæsere og bruges af søgemaskiner, og den vises, hvis billedet ikke kan indlæses. Eksempel: 'Børn leger på legepladsen i Nordparken' – ikke 'billede1.jpg'. Læs mere om webtilgængelighed.

En midlertidig kopi af hjemmesiden, som browseren eller serveren gemmer, så siden indlæses hurtigere. Kan betyde, at du ser en ældre version af en side. Eksempel: Du har rettet en tekst, men kan ikke se ændringen. Prøv at genindlæse siden med Ctrl+F5 (Cmd+Shift+R på Mac).

En lille fil, som hjemmesiden gemmer i brugerens browser – fx for at huske sprogvalg eller måle besøg. Nogle cookies kræver brugerens samtykke. Læs mere om cookies.

Den boks, der dukker op, hvor brugeren giver eller afviser samtykke til cookies.

Felter, hvor brugeren kan skrive og sende oplysninger. Eksempel: En kontaktformular eller en tilmelding til et arrangement. Læs mere om formularer.

Når en søgemaskine har 'læst' og gemt en side, så den kan vises i søgeresultaterne. Eksempel: En ny side dukker typisk først op i Google, når den er blevet indekseret.

Den korte tekst, der kan vises under sidens titel i Google. I platformen skriver du den i feltet 'Sidebeskrivelse' under fanen Sideinfo.

En automatisk viderestilling fra én adresse til en anden. Eksempel: Den gamle adresse /affald sender brugeren videre til den nye /affald-og-genbrug. Læs mere om redirects.

Det arbejde, der gør sider lette at finde i søgemaskiner som Google. Eksempel: At bruge de ord i overskriften, som borgerne selv søger på. Læs mere om søgning.

De trin, en bruger går igennem for at løse en opgave – fra første søgning til opgaven er løst. Eksempel: Søger på 'flytning' i Google → lander på kommunens side → finder link til borger.dk → melder flytning.

Når en hjemmeside har et godt flow, er det let og naturligt at komme fra den ene side til den næste.

Planen for, hvordan indholdet på hjemmesiden er organiseret, så brugerne kan finde det, de leder efter. Eksempel: Beslutningen om, hvilke menupunkter der skal være, og hvilke sider der ligger under hvert punkt.

At skrive kort, konkret og i et sprog, modtageren forstår. Eksempel: 'Du skal betale senest 1. marts' i stedet for 'Betalingsfristen udløber pr. 1. marts'.

Den gruppe mennesker, indholdet er skrevet til. Eksempel: Forældre til børn i dagtilbud, nye medarbejdere eller lokale virksomheder.

At bevæge sig op og ned på en side – med musen, piletasterne eller fingeren på mobilen.

At alle – også personer med handicap eller funktionsnedsættelse – kan bruge hjemmesiden. Læs mere om webtilgængelighed.

Brugerfladen: det, brugeren ser og klikker på – knapper, menuer, tekster og farver.

Brugeroplevelsen: hvor let og tilfredsstillende det er at bruge hjemmesiden og løse sin opgave. Eksempel: Hvis brugeren skal klikke fem gange for at finde åbningstiderne, er det dårlig UX.

To-faktor-godkendelse / Multi-Factor Authentication

Login, hvor du ud over kodeordet skal bekræfte med noget ekstra. Eksempel: En kode i en app på telefonen eller MitID.

Artificial Intelligence (kunstig intelligens)

Computersystemer, der kan løse opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning – fx forstå tekst, genkende billeder eller skrive svar. Se også emnet AI-begreber.

Application Programming Interface

En 'stikkontakt', der lader to systemer udveksle data automatisk. Eksempel: Når jobopslag fra et rekrutteringssystem automatisk vises på hjemmesiden, sker det typisk via et API.

Content Delivery Network

Et netværk af servere, der leverer billeder og filer hurtigt til brugerne – uanset hvor de er.

Content Management System

Systemet, du bruger til at oprette og redigere indhold på hjemmesiden. Platformen er bygget på CMS'et Umbraco. Læs mere om backoffice.

Cascading Style Sheets

Koden, der styrer hjemmesidens udseende – farver, skrift og placering.

Comma-Separated Values

En simpel fil med data i rækker og kolonner, som kan åbnes i Excel. Eksempel: En eksport af tilmeldinger fra en formular.

Call to Action

En opfordring til handling – typisk et link, der ligner en knap. Eksempel: 'Søg her' eller 'Book tid'. Læs mere om CTA-banner.

Domain Name System

Internettets 'telefonbog', der oversætter et domænenavn (fx kommune.dk) til den adresse, serveren har.

Frequently Asked Questions

Ofte stillede spørgsmål – en liste med spørgsmål og svar. Bliver ofte sat op som accordions.

General Data Protection Regulation (databeskyttelsesforordningen)

EU's regler for behandling af personoplysninger. Eksempel: Du må ikke lægge et billede eller CPR-nummer på hjemmesiden uden lovligt grundlag.

Hexadecimal (farvekode)

En farvekode med seks tegn, der fortæller computeren præcis, hvilken farve der skal vises. Eksempel: #5E8D8E er en dæmpet grønblå.

HyperText Markup Language

Det kodesprog, der beskriver indholdet og opbygningen af en hjemmeside – overskrifter, afsnit, links og billeder.

HyperText Transfer Protocol Secure

En sikker forbindelse mellem browser og hjemmeside. Ses som 'https://' og en lille lås i adressefeltet.

Information Architecture (informationsarkitektur)

Planen for, hvordan hjemmesidens indhold og menu er organiseret, så brugerne finder det, de leder efter.

Internet Protocol-adresse

Et nummer, der identificerer en computer eller et netværk på internettet. Eksempel: Nogle sider kan begrænses, så de kun kan ses fra kommunens netværk (IP-restriktion).

Billedformater

Forskellige typer billedfiler. JPG bruges til fotos, PNG til grafik med gennemsigtig baggrund, SVG til logoer og ikoner, der kan skaleres uden at blive uskarpe, og WebP er et moderne format, der giver små filer.

Key Performance Indicator

Et nøgletal, man bruger til at måle, om man når sine mål. Eksempel: Antal besøg på selvbetjeningssiden eller andel, der finder det, de søgte.

Portable Document Format

Et filformat, der ser ens ud på alle enheder. PDF'er er ofte svære at læse for skærmlæsere – læg hellere indholdet ind som tekst på en side. Læs mere om webtilgængelighed.

Red Green Blue

De tre grundfarver – rød, grøn og blå – som skærme blander alle farver ud fra.

Software as a Service

Software, man bruger via internettet og betaler abonnement for, i stedet for at installere den selv. Eksempel: Microsoft 365 og Siteimprove.

Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering)

Arbejdet med at gøre sider lette at finde i søgemaskiner som Google. Læs mere om søgning.

Sociale medier

Fx Facebook, LinkedIn og Instagram. I platformen kan du vælge et særligt SoMe-billede, der vises, når siden deles.

Single Sign-On

Ét login, der giver adgang til flere systemer. Eksempel: Du logger på computeren med dit arbejdslogin og er derefter automatisk logget ind i andre systemer.

User Interface (brugerflade)

Det, brugeren ser og klikker på – knapper, menuer og tekster.

Uniform Resource Locator

Den fulde adresse til en side. Eksempel: https://guide.cabana.dk/manualer.

User Experience (brugeroplevelse)

Hvor let og tilfredsstillende det er at bruge en hjemmeside eller et system.

Web Content Accessibility Guidelines

De internationale retningslinjer for webtilgængelighed. Offentlige hjemmesider i Danmark skal leve op til dem, så fx blinde og farveblinde også kan bruge siden. Læs mere om webtilgængelighed.

Arbejdet med at skrive og strukturere indhold, så søgemaskiner, stemmeassistenter og AI-tjenester let kan bruge det til at give korte, direkte svar. Eksempel: Et tydeligt spørgsmål som overskrift ('Hvornår tømmes storskrald?') efterfulgt af et kort svar. AEO overlapper med både SEO og GEO.

Et AI-system, der selv kan planlægge og udføre flere trin for at nå et mål – og bruge værktøjer undervejs. Eksempel: Du beder agenten finde de tre seneste nyheder om affald, skrive et resumé og lægge det i et dokument. Agenten gør det trin for trin. Du har stadig ansvaret for at tjekke resultatet.

EU's lov om kunstig intelligens. Den stiller krav til, hvordan AI må udvikles og bruges, bl.a. om gennemsigtighed. Eksempel: Brugere skal kunne se, når de taler med en chatbot og ikke et menneske.

Når en AI giver skæve eller unfair svar, fordi de data, den er trænet på, er skæve. Eksempel: En AI, der altid foreslår mandlige navne, når den skal beskrive en leder.

En samtaleform, hvor du skriver eller taler med et AI-system og får svar løbende. Eksempel: En samtale i ChatGPT eller Microsoft Copilot. Chat er måden, du taler med systemet på – ikke selve AI-teknologien.

Et program, der kan føre en samtale med brugere – fx på en hjemmeside. Eksempel: En chatbot, der svarer borgere på spørgsmål om affaldsordninger døgnet rundt.

Et program eller en app, der kommunikerer med en tjeneste. I AI-sammenhæng er det ofte den brugerflade, hvor du skriver dine spørgsmål. Eksempel: ChatGPT-appen på din telefon eller Claude-programmet på din computer.

En AI-assistent, der hjælper dig, mens du arbejder – fx med tekst, mails eller regneark. Du har stadig ansvaret for resultatet. Eksempel: Microsoft Copilot i Word, der laver et første udkast til et nyhedsbrev.

At træne en eksisterende AI-model videre på egne data, så den bliver bedre til en bestemt opgave eller tone. Eksempel: En model, der er finjusteret til at skrive i kommunens egen sprogtone.

AI, der kan skabe nyt indhold – tekst, billeder, lyd eller video – ud fra en instruktion. Eksempel: Du beder om tre forslag til en overskrift, eller om et billede af en cykelsti om efteråret.

Arbejdet med at gøre indhold forståeligt, troværdigt og synligt i svar fra AI-tjenester. Eksempel: Når en borger spørger ChatGPT 'Hvordan søger jeg om parkeringslicens i min kommune?', og svaret henviser til kommunens hjemmeside. GEO er et nyt begreb uden én fast standard.

Regler og filtre, der begrænser, hvad en AI må svare på eller gøre. Eksempel: En chatbot på en hjemmeside, der er sat op til kun at svare på spørgsmål om kommunens services.

Når en AI svarer forkert, men lyder helt sikker – fx med opdigtede fakta, kilder eller citater. Eksempel: AI'en opfinder en paragraf i en lov, der ikke findes. Tjek altid fakta, tal og kilder, før du bruger et AI-svar.

Hvor meget tekst en AI kan 'holde i hovedet' på én gang i en samtale – både det, du skriver, og det, den svarer. Eksempel: Er samtalen meget lang, kan AI'en 'glemme' det, du skrev i starten.

En stor sprogmodel, der er trænet på enorme mængder tekst og kan forstå og skrive sprog. Den kan bl.a. skrive tekst, besvare spørgsmål, opsummere, oversætte og skrive kode. Eksempel: GPT (bag ChatGPT), Claude og Gemini.

En måde at lave AI på, hvor computeren lærer mønstre ud fra eksempler i stedet for at blive programmeret regel for regel. Eksempel: Et spamfilter, der lærer at genkende spam ud fra tusindvis af mails.

En åben standard, der gør det muligt for AI-programmer at forbinde sig til andre værktøjer og datakilder. Eksempel: En AI-assistent, der via MCP kan læse din kalender, åbne filer eller slå op i et CMS.

Selve 'hjernen' i et AI-system – det trænede program, der laver svarene. Den samme tjeneste kan tilbyde flere modeller, som er hurtigere eller grundigere.

En AI, der kan arbejde med flere typer indhold på én gang – tekst, billeder, lyd og video. Eksempel: Du uploader et foto af en plakat og beder AI'en skrive teksten om til en nyhed.

Oplysninger om personer, som du skal passe særligt på – fx CPR-numre, helbredsoplysninger og sagsdetaljer. Del dem aldrig med en AI-tjeneste, medmindre din organisation har godkendt den til formålet.

Den instruktion eller det spørgsmål, du skriver til en AI. Eksempel: 'Skriv en kort nyhed på 100 ord om, at biblioteket holder lukket 1. maj. Målgruppen er borgere, tonen er venlig.'

Kunsten at skrive gode prompts, så du får bedre svar. Giv AI'en en rolle, en opgave, en målgruppe, en tone og et format. Eksempel: 'Du er kommunikationsmedarbejder. Omskriv teksten herunder til klarsprog for borgere. Brug korte sætninger og max fem punkter.'

En metode, hvor AI'en først henter relevante oplysninger fra bestemte kilder og derefter skriver svaret ud fra dem. Eksempel: En chatbot, der søger i kommunens egne sider, før den svarer borgeren. Det gør svaret mere aktuelt og relevant, men ikke nødvendigvis korrekt.

Faste instruktioner, der ligger 'bag' en AI-tjeneste og styrer, hvordan den opfører sig i alle samtaler. Eksempel: 'Svar altid på dansk, i klarsprog og henvis til kommunens hjemmeside.'

Den lille enhed, en AI deler tekst op i – typisk et ord eller en del af et ord. Pris og grænser for AI-tjenester måles ofte i tokens. Eksempel: Sætningen 'Biblioteket har åbent' kan være 4-6 tokens.

De store mængder tekst, billeder eller andre data, en AI-model er trænet på. Modellen kender kun det, den er trænet på – og kan derfor mangle nyere viden. Eksempel: En model, der er trænet på data fra sidste år, kender ikke dette års nye regler, medmindre den kan søge på nettet.

En søgemaskine, der bruges til søgefeltet og søgeresultaterne på hjemmesiden. Eksempel: Når en borger søger på 'storskrald' på jeres side, kan det være Cludo, der finder resultaterne.

En videotjeneste, hvor videoer lægges op og vises på hjemmesiden. Eksempel: En instruktionsvideo om, hvordan man sorterer affald.

Et system til dagsordener og referater fra møder – bruges fx til politiske udvalgsmøder, som vises på hjemmesiden.

Et gratis værktøj fra Google, der viser, hvordan jeres hjemmeside klarer sig i Googles søgeresultater – og om Google har problemer med at læse siderne. Eksempel: Se, hvilke søgeord borgerne finder jeres sider på.

Microsofts system til brugerkonti og login. Det kan bruges, så medarbejdere logger ind i backoffice med deres arbejdslogin (SSO). Læs mere om login og kodeord.

Danmarks fælles digitale ID. Kan bruges, når borgere skal logge ind på sider eller selvbetjeningsløsninger, der kræver sikker identifikation.

Et værktøj, der gennemgår (crawler) hele hjemmesiden og tjekker bl.a. tilgængelighed (WCAG), døde links og stavefejl. Giver en score, så I kan se, hvor der skal rettes. Læs mere om webtilgængelighed.

En digital billedbank, hvor organisationer samler, organiserer og deler billeder og andet mediemateriale.

Det CMS, platformen er bygget på. Det er her, du logger ind og redigerer indhold – det vi kalder backoffice. Læs mere om backoffice.