Sagsbehandling og data
Acadre · Dokumentliste · Fælleskommunal Infrastruktur · Opsætning
Hjemmesiden kan kobles sammen med systemer til sagsbehandling og fælles kommunale data. Så kan dokumenter og data hentes direkte ind, uden at du skal lægge dem i mediearkivet.
Her kan du læse, hvad Acadre og Fælleskommunal Infrastruktur er, og hvordan du viser dokumenter fra Acadre på en side.
Acadre
Acadre er et system til sager og dokumenter fra Formpipe. Det bruges i den offentlige sektor til at oprette, arkivere og finde dokumenter efter reglerne i fx GDPR, arkivloven og offentlighedsloven.
Med integrationen kan brugerne downloade dokumenter fra Acadre direkte på hjemmesiden. Du skal ikke uploade dem til mediearkivet først.

Når integrationen er sat op, viser du dokumenterne med komponenten Dokumentliste. Klik på Tilføj indhold, og vælg Dokumentliste.
I feltet Ekstern kilde-ID klikker du på Add og indsætter det ID, der peger på dokumenterne i Acadre. Du får ID’et fra Cabana, når integrationen er sat op.
Kontakt Cabana, hvis I vil have integrationen sat op. Vi hjælper med opsætningen og fortæller, hvad I skal have klar.
Fælleskommunal Infrastruktur
Fælleskommunal Infrastruktur er en fælles it-infrastruktur fra KOMBIT, som kommunernes systemer kan koble sig på. Den gør det muligt at dele data på en ensartet og sikker måde, fx om brugere, adgang, sager og organisation.
Kontakt Cabana, hvis I vil have integrationen sat op. Vi hjælper med opsætningen og fortæller, hvad I skal have klar.