Gå til hovedindhold

👋 Bliv en del af Cabana: Vi søger en Junior Udvikler

Cabana vokser og det samme gør vores kunders behov. Derfor leder vi efter en ny kollega til vores udvikler team, der kan hjælpe med at styrke supporten og udviklingen af vores digitale produkter.

💌 Opstart: Sommeren 2025

Cabana er et erfarent digitalt bureau, der udvikler og driver Danmarks førende SaaS-platform til hjemmesider og intranet for kommuner, ministerier og organisationer.
Vi er et team på 17, der arbejder tæt sammen på vores kontor på Frederiksberg, med fokus på kvalitet, samarbejde og et enkelt digitalt udtryk.

Om rollen

For lidt over et år siden trådte Frederik Wennerstrøm ind ad døren hos Cabana som nyuddannet Softwareudvikler fra IT-Universitetet i København. Siden da har han haft travlt med at hjælpe vores brugere over hele Danmark og nu har han brug for en makker!

Vi søger en Junior Udvikler, der har lyst til at spille en central rolle i den digitale udvikling af det offentlige og private Danmark.

Om dig

  • Har interesse for C# eller et andet objektorienteret sprog.
  • Er god til skriftlig kommunikation på dansk.
  • Har lyst til at hjælpe brugere og gøre en forskel i det digitale landskab.
  • Er nysgerrig, initiativrig og trives med frihed under ansvar.

Arbejdsopgaver:

  • Udviklingsopgaver og tilpasninger i vores platforme.
  • Fejlfinding og forbedringer i samarbejde med teamet.
  • Teknisk support og sparring med webredaktører i kommuner og organisationer.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i support og udvikling af Danmarks førende SaaS-platform til kommunale og offentlige websites og intranet
  • Et stærkt fællesskab og gode kollegaer med høj faglighed og plads til humor
  • Læring, sparring og mulighed for faglig udvikling og den kode, du skriver, bliver taget i brug med det samme!
  • Frokostordning, slikskuffe, sodavand i køleskabet – og et hyggeligt kontor, hvor vi hører musik og spiller bordfodbold

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning med et lille skriv om dig selv, hvor du er lige nu, og hvor du gerne vil hen (maks en A4-side), samt et CV til job@cabana.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Thomas Vorgaard på tvo@cabana.dk.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Bliv en del af teamet ↓