Gå til hovedindhold

Videncenter for Diabetes

Websites i PublicPlatform

Kompleks vidensformidling gjort let for web-redaktører hos Videncenter for Diabetes

Videncenter for Diabetes opnåede en Siteimprove-score i webtilgængelighed på knap 100%, efter de lancerede deres hjemmeside i Cabanas abonnementsløsning skræddersyet til offentlige organer.

Videncenter for Diabetes blev etableret i 2018 og drives af Steno Diabetes Center Copenhagen, der er et diabeteshospital under Region Hovedstaden.

Udfordring

Overordnet havde Videncenter for Diabetes et konkret behov for en ny og bedre hjemmeside, som ville gøre det nemmere for besøgende at finde relevant information. Samtidig skulle løsningen kunne hjælpe web-redaktører i deres arbejde med at præsentere, ofte kompleks, forskningsbaseret information i et brugervenligt og let forståeligt format.

Videncenter for Diabetes var på udkig efter en leverandør, som kunne tilbyde en aftale og løsning, hvor man fjernede risikoen for at blive mødt med store ekstraudgifter til videreudvikling, CMS- og andre systemopdateringer. En langtidsholdbar løsning og samarbejdspartner!

Løsning

Den gamle hjemmeside er blevet erstattet af en moderne digital platform, baseret på det robuste Umbraco CMS, hvor design og funktionalitet imødekommer både brugere og web-redaktørers behov, samt en webtilgængeligheds score i Siteimprove på knap 100%.

Videncenter for Diabetes har fået en ny hjemmeside i Cabanas løsning, skræddersyet til offentlige virksomheder, PublicPlatform. Her har Videncenter for Diabetes fået adgang til skabeloner i design og funktionalitet, uden at der er gået på kompromis med ønsker til unikke design-elementer og funktioner på det nye videncenterfordiabetes.dk.

‍Når man går på opdagelse på det nye videncenterfordiabetes.dk, er noget af det helt grundlæggende i hjemmesidens informationsstruktur en mega-menu og venstre-menu, som giver brugeren et hurtigt overblik med de mange og informationsrige sider. Netop denne menustruktur er et godt eksempel på design og funktionalitet, som er særligt udviklet til Videncenter for diabetes, da den ikke var en del af PublicPlatform, før Videncenter for Diabetes kom med ind i fællesskabet.

En af de mange store fordele ved Cabanas abonnementsbaserede løsning PublicPlatform er, at kunden ikke får nogle uforudsete overraskelser og ekstraomkostninger til videreudvikling, CMS- og andre systemopdateringer. Det kontinuerlige samarbejde mellem os som leverandør og Videncenter for Diabetes gør, at vi konstant videreudvikler hjemmesiden, udbygger den med nye funktionaliteter og integrationer, så hjemmesiden altid lever op til nyeste trends og lovkrav. Vores samarbejder inkluderer hyppige statusmøder, hvor vi helt konkret løser udfordringer, giver sparring til web-redaktørers arbejde og præsenterer nye funktionaliteter udviklet i fællesskabet.

 

Resultat

Lancering af den nye videncenterfordiabetes.dk blev gjort 2020 og samarbejdet med videreudvikling og konstant fokus på forbedringer, har blandt andet resulteret i en Siteimprove-score i webtilgængelighed på knap 100%.

Kontakt os

Thomas Vorgaard

+45 4081 9594

tvo@cabana.dk