Gå til hovedindhold

Mariagerfjord Kommune

Website og intranet i Kommuneplatformen

Mariagerfjord Kommunes intranet understøtter medarbejdernes daglige arbejde

Mariagerfjord Kommune var i udgangspunktet kun på udkig efter en ny intranetløsning. Men de mange fordele, der var i at samle både intranet og hjemmeside i Kommuneplatformen, fik Mariagerfjord Kommune til at vælge Kommuneplatformen som fundament for begge dele. Mariagerfjord fik derfor både et nyt intranet til at understøtte de ansattes daglige arbejde og en splinterny hjemmeside og visuel identitet.

 

 

Udfordring

For Mariagerfjord Kommune var det helt afgørende, at både intranet og hjemmeside fik et unikt design til at afspejle kommunens værdier. Samtidig skulle der i arbejdet med kommunens digitale tilstedeværelse være et stort fokus på webtilgængelighed. Både intranet- og hjemmesideløsningen skulle derudover imødekomme krav om høj grad af brugervenlighed for kommunens webredaktører.

Til intranetløsningen havde kommunen bl.a. specifikke og selvfølgelige krav til integration af AD og NemID, som sammen med ønsker om søgning i medarbejderlister, fremhævning af favoritkontakter, målrettet kommunikation direkte til bestemte fagområder og -grupper kunne imødekommes i Kommuneplatformen.

Senest har vi i samarbejde med kommunen udviklet og inkluderet en news feed-funktion, som er med til at skabe dialog og interaktion med kommunes medarbejdere.

Udover de intranetvenlige funktionaliteter kan Mariagerfjord Kommune ligeledes benytte alle de øvrige funktioner, som følger med Kommuneplatformen, der er skræddersyet til danske kommuner. F.eks. sideskabeloner og flere integrationer til tredjepartssystemer som borger.dk, Ritzau, Siteimprove og Readspeaker.

Løsning

Mariagerfjord Kommunes grundigt udarbejdede kravspecifikation for løsningerne gjorde det nemt for vores projektteam at afstemme en tidsplan for udvikling og lancering et nyt intranet, imens igangsættelsen af hjemmesideprojektet blev aftalt til opstart, så snart intranettet var lanceret.

Med Cabanas abonnementsbaserede løsning og digitale fællesskab Kommuneplatformen var udgangspunktet for både intranet- og hjemmesideløsningen et bredt udvalg af skabeloner i design og funktionalitet. Som standardsoftware er Kommuneplatformen nemlig udviklet over tid og i samarbejde med de mange kommuner, der har valgt at benytte løsningen. Kommuneplatformen er funderet på seneste version af Umbraco CMS og udviklet som plug and play-løsning for danske kommuner.  

Intranetløsningen er udviklet som et selvstændigt modul på Kommuneplatformen - som et lukket og sikkert miljø for Mariagerfjord Kommunes medarbejdere. Løsningen indeholder dermed som udgangspunkt de samme funktionalitet som vores hjemmesideløsning på Kommuneplatformen, men er tilpasset i design og adgang som en intranetløsning.  

Som standard for alle løsninger på Kommuneplatformen har Mariagerfjord Kommunes medarbejdere login til intranetløsningen med AD (Active Directory). En funktionalitet, der gør det muligt for ansatte i kommunen at bruge kommunens login til at få adgang til platformen som administrator og redaktør af hjemmesiden. Samtidig sikrer AD-adgangen, at man automatisk logges ud på tværs af alle systemer, når man logger ud af løsnigen. Det giver øget brugervenlighed og sikkerhed. Denne funktion var oprindeligt udviklet til Ikast-Brande Kommune og kan nu tilbydes til alle kommuner i fællesskabet.

Hosting af løsningerne er lokaliseret i Danmark, hvilket for alle kommuner på både intranet- og hjemmesideløsningen skaber den fornødne tryghed om, at al data er lagret i Danmark og bliver i Danmark. Cabana er dermed også ansvarlig for den samlede løsning fra udvikling til drift, og vores supportteam er altid klar til at hjælpe.

Resultat

I forsommeren 2021 lancerede vi Mariagerfjord Kommunes nye intranet, som hen over sommeren blev åbnet op for de øvrige medarbejder i kommunen. Feedbacken fra Mariagerfjord Kommunes projektteam er, at løsningen imødekommer alle krav og ønsker. Kommunens ansatte tog godt imod deres nye intranet, som nu er blevet en integreret del af deres hverdag, og som undersøtter deres daglige arbejde. På ældreområdet bruger medarbejderne bl.a. grupperumsfunktionen til deling af deres vagtplaner på ældrecentrene. Det letter koordineringsarbejdet, da medarbejderne møder ind på forskellige tider af døgnet og derved selv kan holde sig opdateret.

I sommeren 2022 var Mariagerfjord Kommune klar til at lancere deres nye hjemmeside, bygget i Kommuneplatformen. I et godt samarbejde lykkedes det os at skabe en informativ og unik hjemmeside, der imødekom Mariagerfjord Kommunes behov og ønsker til design, brugervenlighed og webtilgængeligt indhold.

Gå gerne på opdagelse på opdagelse på hjemmesiden - og del gerne din feedback med os.

Læs mere om Kommuneplatformen

Kontakt os

Thomas Vorgaard

+45 4081 9594

tvo@cabana.dk