Gå til hovedindhold
Digital julepynt

Kommunale hjemmesider sikrer julehyggen, når der spares på lyset i gaderne

Imens energikrisen raser, og flere kommuner slukker for julelyset i gaderne, vækkes julehyggen på kommunale hjemmesider. I december kan borgere nemlig opleve at støde på digital julepynt på forsiden af bl.a. Albertslund, Greve og Dragør Kommunes websteder.

Hvordan skaber man julehygge, når der spares på strøm i bybilledet og varme på arbejdspladsen? Imens flere kommuner sparer på energien i en tid, hvorforsyningssikkerheden i Danmark og Europa er under pres, kan en række danske kommuner nu tænde for julelysene online.

I december vil Dragør, Næstved, Greve og Albertslund Kommune m.fl., nemlig kunne tilføje julelys, stjernepynt, dalende sne og granguirlander på deres hjemmesider, så julestemningen kan mærkes i borgernes kolde hjem. 

Albertslund Kommune: Vi er vilde med jul!

Både Greve og Albertslund Kommune er blandt de kommuner, som har valgt at spare på energien i december. I Greve Kommune tændes de traditionelle julelys i byen kun én dag i hele december. ‍

I Albertslund Kommune reduceres lysforbruget i bybilledet i aften- og nattetimerne, og hver anden gadelampe slukkes i den lokale park. Derudover er kommunen mærket af de statslige energisparekrav om at skrue ned for varmen i offentlige bygninger.‍

Kommunikations- og webteamet hos Albertslund Kommune er derfor glade for tiltaget:‍

»Vi er vilde med jul i Albertslund Kommune. Og selvom vi i år skal spare på lyset og på varmen pga. energikrisen, skal julestemningen sprede sig. Det er der nemlig god energi i. Derfor er det også skønt, at Cabana har udviklet digitalt julepynt, som vi kan bruge til at sprede julehygge på vores hjemmeside, intranet og de institutioners sider, som bruger Cabanas løsning,« siger Janus Nissen, kommunikationsansvarlig i Albertslund Kommune.

Her kan julepynten opleves

Den digitale julepynt vil kunne opleves på hjemmesider, der er bygget i vores digitale løsning Kommuneplatformen.

Platformen er skræddersyet til at møde kommunernes særlige kommunikative behov - og der skal også være plads til julehygge:‍

»Vi er glade for at give kommunerne muligheden for at kunne sprede julehygge online, når nu december lader til at blive ekstra mørk og kold i år,« siger Lærke Rasmussen, kommunikationsansvarlig i Cabana, der står bag Kommuneplatformen.

Se hvilke kommuner, der har adgang til den digitale julepynt her.

Vil du vide mere om Kommuneplatformens særlige features og funktionaliteter? Så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Lærke Helm-Rasmussen

+45 2855 0521

laerke@cabana.dk

Vidste du ...

Vidste du, at du får adgang til et omfattende online læringsmiljø, når du bruger en af vores løsninger? Her kan du læse brugermanualer, tilmelde dig gratis kurser og læse spændende om bæredygtighed, SEO, webtilgængelighed og meget mere.

Læs om vores løsninger her