Gå til hovedindhold

Dragør Kommune

Kommuneplatformen

Ny moderne og fremtidssikret hjemmeside til Dragør Kommune

På baggrund af en grundig udvælgelsesproces valgte Dragør Kommune i 2022 at bygge deres nye hjemmeside på Kommuneplatformen. Vi kom hurtigt fra start i samarbejdet med Dragør Kommunes dygtige team, og i september 2022 kunne Dragør Kommune stolt lancere et nyt moderne og fremtidssikret www.dragoer.dk. 

Udfordring

Dragør havde på flere fronter behov for en ny hjemmesideløsning. Tidens krav til webtilgængelighed skabte blandt andet udfordringer med en af ældre dato hjemmeside, som i sin tid var blevet skræddersyet til Dragør. Løsningen var ufleksibel og dyr i videreudvikling hos leverandøren, hvorfor den fremstod umoderne i udtryk. Teknisk kørte den på en ældre version af Umbraco CMS. 

Alle kommuner søger den bedste løsning til deres borgere, og her er Dragør Kommune selvsagt ikke anderledes. Men som en af landets mindre kommuner, er der en forskel til de større kommuner, med et noget mindre budget der kan allokeres til hjemmeside, intranet, o.lign., samt ressourcer til daglig administration, der spiller ind i, hvad der er muligt. Noget der med den gamle løsning var en forhindring i at videreudvikle og holde hjemmesiden opdateret, men som på Kommuneplatformen forsvandt, da Dragør blev del af et unikt udviklingsfællesskab med synergier på tværs af andre kommuner. 

Løsning

Udgangspunktet var Kommuneplatformens standardskabeloner i design og funktionalitet. Ud fra disse og i tæt dialog med Dragør Kommunes projektteam fik vi afstemt designguiden og kommunens liste med særlige krav og behovet for skræddersyede elementer til den nye hjemmeside. 

Løsningen, som Dragør Kommune fik, kunne bygges på relativ kort tid med brug af allerede eksisterende design og funktionalitet. Uden at gå på kompromis med Dragørs særlige ønsker! Hvilket er et stærkt ‘testimonial’ for den bredde Kommuneplatformen i dag kan favne, på tværs af de større - til de mindre kommuners krav til hjemmeside- og intranetløsninger.  

Af nye større skræddersyede funtionaliteter, udviklede vi til den nye www.dragoer.dk en integration til Signatur - til udstilling af jobopslag. Nu er integrationen til rådighed for alle kommuner på Kommuneplatformen, der dermed favner endnu bredere til gavn for alle brugere.

Når det gælder krav til webtilgængelighed, har Dragør Kommune fået en løsning, der scorer helt i top. Kommuneplatformen er gennemtestet og bliver løbende opdateret, så den til enhver tid imødekommer den gældende lovgivning, samt med brugervenlige vejledninger og automatiserede redskaber til rådighed for redaktører, der bruger Kommuneplatformen.  Introduktion og oplæring i brug af Kommuneplatformen havde vi fra begyndelse fokus på, og vi planlagde og eksekverede et grundigt trin for trin onboarding-forløb for Dragør Kommunes team. Som de mange andre kommuner på Kommuneplatformen nyder Dragør i dag fordelen af faste ugentlige online tjek-ind møder med Cabana-teamet, samt adgang til support og undervisning på e-mail og telefon. Alt sammen som en del af den månedlige abonnementspris på Kommuneplatformen. Læs om vores priser her.

Resultat

Den tidlige feedback fra Dragør Kommune teamet er, at alle ønsker til udtryk og brugeroplevelse er indfriet. Fra webredaktørerne har vi hørt, at Kommuneplatformen har gjort deres arbejde med vedligehold af eksisterende og nyt indhold radikalt nemmere med for eksempel de automatiserede notifikationer om indhold, der skal opdateres, og sider der ikke har været besøgt af borgere i længere perioder.  

Dragør Kommune blev medlem af et unikt digitalt fællesskab for landets kommuner, hvor teamet automatisk præsenteres for de nye muligheder i design og funktionalitet samt er sikret en moderne og fremtidsikret hjemmeside.  Herfra en opfordring til at gå på opdagelse på www.dragoer.dk og del meget gerne din feedback med os. Er du nysgerrig efter mere om denne løsning, så kontakt Thomas Vorgaard på tvo@cabana.dk.

Læs mere om Kommuneplatformen

Kontakt os

Thomas Vorgaard

+45 4081 9594

tvo@cabana.dk