Gå til hovedindhold

Horsens Kommune

Kommuneplatformen

Horsens Kommune lancerer ny hjemmeside med fokus på brugervenlighed og fællesskab

Den østjyske kommune søgte en økonomisk gennemskuelig CMS-løsning til at skabe deres nye hjemmeside i. I maj 2023 kunne kommunen lancere det nye horsens.dk og præsentere redaktørstaben for en ny brugervenlig, fleksibel og abonnementsbaseret løsning: Kommuneplatformen. I dag har de ingen ekstra omkostninger.

Kommunen ønskede gennemsigtig økonomi

I 2022 søgte Horsens Kommune nye græsgange. Jagten efter en ny hjemmeside-leverandør og et kvalitetsdygtigt CMS, som kunne opgradere redaktørernes daglige webarbejde, satte i gang.

I valget af ny leverandør af Horsens.dk og en lang række subsites til institutioner og kampagner, lagde Horsens Kommune først og fremmest vægt på en gennemskuelig og bæredygtig økonomi. Samtidig ønskede kommunen en ny hjemmeside-løsning, som var mere brugervenlig og nem at bruge for organisationens mange redaktører, end den tidligere løsning havde været.

Kommunefællesskab og kreative komponenter

Heldigvis fik Horsens Kommune øje på Kommuneplatformen: En Umbraco-funderet abonnementsløsning, skræddersyet til og brugertestet af danske kommuner. Fordi løsningen allerede benyttes af redaktører fra bl.a. Næstved Kommune, Albertslund Kommune og Ikast-Brande Kommune, kunne vi i starten af 2023 påbegynde en omfattende indholdsmigrering af Horsens’ hovedsite og ca. 35 subsites. I samarbejde med kommunen udviklede vi en række nye, spændende komponenter til platformen, som nu er til rådighed for alle kommuner i det kundefællesskab, som Horsens Kommune er blevet en del af.  

”Vi er glade for at blive en del af et kommunefællesskab, hvor vi kan sparre på tværs og udvikle nye, fælles funktionaliteter,” siger Mette Stoltenberg Hansen, kommunikationskonsulent i Horsens Kommune og vores tætte samarbejdspartner. 

”Vi har haft en del ønsker til specielle funktioner og tilpasninger, og de er blevet mødt på en konstruktiv og positiv måde. Derudover har vi sammen med teamet udviklet en ny og lækker måde at lave kampagnesider på. Vi har fået et mega flot resultat, som også vil komme de andre kommuner til gode."

Se fx den nye menutype Fanemenu på Horsens.dk og kreativt design på bosætningssite tilflytter.horsens.dk.

Brugervenlighed og hjælp at hente

Med Kommuneplatformen får kommunerne ikke bare en ny hjemmeside, de får en opgradering af deres arbejdsgange i webredaktionerne. Feedbacken er, at systemet er nemt at navigere i, og hvis redktørerne bliver udfordret, er der altid hjælp at hente.

"Kommuneplatformen er intuitivt, hurtigt og brugervenligt. Vores team af redaktører er kommet hurtigt i gang med at bruge platformen, og hvis vi går i stå, er der altid hjælp at hente i Kommuneplatformens digitale guide. Der går stort set ikke en dag, hvor vi ikke bruger Guiden. Derudover har vi og vores redaktører deltaget i de udbudte kurser. Det er en superfin måde at blive klogere på ikke bare Kommuneplatformen, men også fx webtilgængelighed og SEO," siger Mette Stoltenberg Hansen.

Ingen ekstra omkostninger

Kommuneplatformen er en abonnementsløsning og kunne derfor opfylde kommunens behov om gennemsigtig økonomi og support inkluderet i den månedlige ydelse. Al merudvikling er inkluderet i prisen, hvorfor det ikke længere er dyrt for Horsens Kommune at kontakte sin leverandør.

"Med Kommuneplatformen får vi ingen dyre ekstraregninger for fx opgraderinger og nye udviklinger," siger Mette Stoltenberg Hansen.

"Vi har allerede anbefalet Cabana og Kommuneplatformen til andre kommuner. Vores anbefalinger er især gået på gennemskuelig økonomi, udviklingsfællesskab med andre kommuner og brugervenligheden."

Hvis du ikke allerede har set Horsens Kommunes hjemmeside, som gik live i maj 2023, så skynd dig ind og se resultatet af et samarbejdet på horsens.dk.

Læs mere om Kommuneplatformen

Kontakt os

Thomas Vorgaard

+45 4081 9594

tvo@cabana.dk