Gå til hovedindhold

Greve Kommune

Kommuneplatformen

Greve Kommune fik fællesskab og fokus på design

Synergier i udviklings- og netværksfællesskabet, som flere og flere af landets kommuner samles om på Kommuneplatformen, var vigtige for Greve Kommune. Men lige så afgørende for valget af Cabana til at levere deres nye hjemmeside, var de mange kombinationsmuligheder af funktionaliteter og design, som følger med løsningen.

Udfordring

I foråret 2021 var tiden moden til at tænke ny hjemmeside i Greve Kommune, og man ville gerne udfordre den klassiske tilgang til udvikling af hjemmesider og dermed også valget af leverandøren. Helt overordnet søgte man en mere langsigtet og mindre omkostningstung løsning.

Greve Kommune ønskede en hjemmeside med et mere moderne udtryk end deres tidligere hjemmeside og en fleksibel løsning, der kunne integreres på tværs af kommunen. De ønskede også flere integrationer med 3. partssystemer, end dem deres tidlligere samarbejdspartner kunne levere.

Vigtigt for Greve Kommune var derfor et kunde/leverandør forhold, der havde fokus på løbende udvikling af design og funktionalitet samt teknisk vedligeholdelse. Gerne med mulighed for erfaringsudveksling med andre af landets kommuner.

Løsning

Design og unikt udtryk for den nye hjemmeside www.greve.dk var vigtigt for Greve Kommune. I samarbejde med Greve Kommunes projektteam blev antallet af Kommuneplatformens designkollektioner derfor udvidet. Der kom flere muligheder for at skræddersy byggeklodserne og videreudvikle dem visuelt. Greve Kommune har fået bygget en ny hjemmeside, baseret på Kommuneplatformens store kartotek af skabeloner i design og funktionalitet, men uden begrænsninger i forhold til at opnå det unikke udtryk som Greve søgte.

Særligt for den nye hjemmeside er bl.a. integrationen til 3. partssystemet HR-Manager, som blev udviklet til Greve Kommune. I dag er integrationen til rådighed for de øvrige kunder i fællesskabet.

Herudover havde Greve et ønske om en højere detaljegrad i rettighedsstyringen for brugerprofiler i backend. Også dette ønske blev indfriet, og de nye fleksible muligheder indenfor brugerrettighedsstyring er i dag tilgængelige for de øvrige abonnenter af Kommuneplatformen. Brugerrettighedsstyring er derfor i dag et effektivt og omfattende værktøj.

I Greve Kommunes abonnement hos Cabana er der inkluderet et tilbud om forskellige services og supportmuligheder. I projektets opstart involverede dette afholdelse af en onboarding bootcamp for kommunens web-redaktører, med det formål at gøre overgangen med konvertering af indhold fra det tidligere til den nye hjemmeside så gnidningsløs som muligt.

Tilbagemeldingen fra web-redaktørerne i Greve Kommune var, at platformen er så brugervenlig og intuitiv, at de allerede følte sig trygge og selvkørende efter at have gennemført bootcampen. Den løbende service indebærer derudover bl.a. et fast hyppigt tjek-ind møde mellem Greve Kommunes og Cabanas projektteam, samt adgang til daglig support og undervisning pr. mail og telefon. Alt sammen som en del af deres månedlige abonnementspris - den ekstra omkostninger.

Resultat

Det nye greve.dk gik live d. 14. september 2021 og et helt afgørende succesparameter, er selvsagt feedback fra borgere, erhvervsdrivende og andre interessenter i kommunen. Vi kan stolt dokumentere, at denne har været meget positiv. Nu fortsætter samarbejdet om videreudvikling af greve.dk på Kommuneplatformen, som løbende udvikles og forbedres med skræddersyet funktionalitet særligt rettet mod danske kommuner.

Kommuneplatformen som unikt digitalt fællesskab for landets kommuner, med adgang til synergier i netop at udvikle i fællesskab - som gør det mindre kompleks og billigere for kommunerne, er med Greve Kommunes bidrag, nu også udvidet til et fællesskab som rummer løbende udvikling af både intranet og hjemmesider.    


Vores kontakt hos Greve Kommune

Adam Hesselfeldt-Nielsen, central webredaktør
adnh@greve.dk
+45 43 97 95 25

Kontakt os

Thomas Vorgaard

+45 4081 9594

tvo@cabana.dk